Just another WordPress site

Aktivér dit barn med udendørs aktiviteter

De fleste forældre vil den dag i dag kende til, at det kan være forbundet med mere besvær end som så at få børnene udenfor i den friske luft. I en tid med et konstant tilstedevær af digitale muligheder for leg, indlæring og aktiviteter kan det nemlig være yderst svært at få børnene væk fra iPad’en eller tablet’en.

Og det er en skam, for som flere eksperter påpeger, er den fysiske aktivitet – af den slags, der bedst foregår udendørs – af afgørende betydning for børns motoriske udvikling såvel som generelle velvære.

Men der er hjælp at hente, for i en tid hvor børns fritidsaktiviteter i høj grad knytter sig til brug af elektronisk legetøj, digitale enheder og smarte gadgets, kan du med fordel kigge efter legetøj eller gadgets, der målretter sig udendørs leg.

Her følger en række forslag til legetøj, gadgets og aktiviteter til udendørs leg.

Klassiske lege, der aldrig går af mode

Tablets og TV-tid til side. Nogle af de klassiske udendørs lege, børn har fundet morskab i gennem generationer, holder stadigvæk. Og hvis ikke dine børn eller deres kammerater kender legene i forvejen, kan du med relativt få instruktioner og en kort demonstration give ungerne flere timers aktivitet under åben himmel. Og herfra er det kun deres egen opfindsomhed og udfoldelse, der sætter rammerne.

Er forsamlingen større, og er lokationen til det, er lege som skjul og dåsekast oplagte bud, der kan vare flere timer, såfremt rammerne er gode, og børnenes opfindsomhed ligeså. Alternativt er tampen brænder eller kongens efterfølger gode lege, hvis man kun er to. Tilmed er det lege, der er lette at introducere.

Integrér elektronikken udendørs

At få ungerne ud af sofaen, væk fra skærmen og afsted udenfor bliver ofte gjort til en kamp mellem friluftsaktiviteterne og de elektroniske enheder. Men det behøver langtfra at være hele sandheden. Og mulighederne er mange.

Hvis børnene har deres egen tablet eller telefon, findes der nemlig tonsvis af apps, der lægger op til, at børnene kommer ud i naturen – ved hjælp af inkorporering af GPS-funktion og den dramaturgi, børnene kender fra eksempelvis det populære spil Pokémon Go.

Derudover kan noget så banalt som kamerafunktionen på telefonen også være et fint værktøj til leg. Eksempelvis find fejl-legen, hvor legesager eller ting og sager placeres i haven. Herpå tages der henholdsvis et billede før og efter, en ting fjernes. Bagefter skal en person, der har haft bind for øjnene, gætte, hvad der mangler.

Fjernstyret legetøj fra Holte Modelhobby

Gennem generationer har børn og barnlige sjæle fundet fornøjelse i modelflyvere, fjernstyrede biler og senest droner. Og vender du blikket mod især online forhandlere som Holte Modelhobby, er der rig mulighed for at finde en god grund til at komme udendørs med et stykke nyt legetøj.

Hos Holte Modelhobby findes et bredt udvalg af fjernstyrede modeller. Herunder flere forskellige bil-, båd-, helikopter- og flymodeller. På Holte Modelhobbys hjemmeside er det desuden muligt at foretage en søgefiltrering efter både pris, producent og modeltype.

Kig forbi Holte Modelhobbys butik eller hjemmeside og se nærmere på udvalget.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Recommend